Morgenmad
Scroll ned og se et udvalg af sunde og nemme opskrifter på morgenmad.

Chiagrød
Chiagrød er en nem sund morgenmad, der kan laves på enten komælk, kokosmælk, havremælk eller mandelmælk. Du kan tilføjes lige den topping, du har lyst til, feks nødder, kokos, granatæblekerner, bær, mangocreme, revet æble osv.
Basis ingredienser (1 pers)
- 2 spsk. chiafrø
- 2 dl mælk
- ½ tsk. vaniljepulver
- 1 spsk. skyr
Sådan gør du
- Kom chiafrø i en beholder eller glas med låg. Hæld mælken i, omrør tre-fire gange indenfor de første fem minutter. Sæt det derefter i køleskabet natten over (eller i mindst 30-60 min.).
- Rør grøden igennem med lidt vaniljepulver næste morgen, og tilsæt skyr og evt. lidt mere mælk, hvis den er for tør.
- Læg evt. et lag havregryn mellem to lag chiagrød. De svulmer op og fylder godt op i maven, så du føler dig mæt længere.
- Top med en håndfuld bær og et drys nødder – så får du godt med fibre, proteiner og sundt fedt, der både gavner fordøjelsen og mætheden.
Overnight oats
Overnight oats med æbler og kanel er en god måde at starte dagen på. Det smager skønt, det er super nemt at lave, og som navnet angiver stiller du det på køl om aftenen, og så er der morgenmad klar næste morgen. Overnight oats er blød og cremet, – og du kan toppe den med præcis det du foretrækker.
Ingredienser
- 1 dl skyr
- 2 dl mælk
- 2 dl havregryn
- 2 spsk. chiafrø
- 1,5 tsk kanel
Sådan gør du
- Kom alt på nær frugt i et glas med låg
- Rør sammen, og stil det i køleskabet
- Næste morgen topper du med æble, nødder eller bær
- Tilsæt lidt vand eller plantemælk, hvis du vil have en tyndere konsistens


Skyr med granola
Skyr med hjemmelavet granola og bær er klassikeren, der kan laves i en håndevending. Og så er det er morgenmad, der mætter og stiller lækkersulten. Her kommer opskriften på en nem granola, der blot skal 15-20 min. i ovnen.
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 1 dl mandler
- 1 dl hasselnødder
- 1,5 dl blandede kerner (fx. sesam, græskar- og solsikkekerner)
- 2 spk honning
- 30 g smør (kan udelades)
Sådan gør du
- Hak mandlerne og nødderne
- Kom alle ingredienser i en gryde og varm under omrøring, så honning og smør blandes med kernerne
- Spred det hele ud på bagepapir på en bageplade og sæt i ovnen i 15-20 min. på 150 grader
Mangocreme
Ingredienser
- 1 moden mango
- en lille håndfuld valnødder
- 2 spsk revet kokos
- 2 spsk lime- eller citronsaft
- et lille skvæt ahornsirup
Sådan gør du
- Kødet af en hel moden mango skæres af og i mindre stykker
- Mangostykkernes lægges i en skål med de andre ingredienser
- Det hele blendes med en stavblender
- Kan holde sig i 2 dage i køleskab

Juice & smoothies
Gå til Juice & smoothies, der også kan bruges som morgenmad